Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Virksomhedens navn: 23 Rodeo v. Vanessa Wagner
CVR-nr.: 44071754
Adresse: Sjællandsgade 35, 1. 8000 Aarhus C
E-mail: howdy@23rodeo.com
Disse salgs- og handelsbetingelser gælder for køb af produkter og ydelser via vanessawagner.com, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Produkter og ydelser
Virksomheden tilbyder fysiske produkter, digitale produkter samt ydelser såsom undervisning, workshops, events og online sessioner.
Indhold, omfang og pris fremgår af den enkelte produktside eller aftale.
3. Priser
Alle priser er angivet i DKK og er inkl. moms, medmindre andet er oplyst.
Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre priser uden varsel. Den pris, der fremgår ved købstidspunktet, er den gældende.
4. Betaling
Betaling kan ske via MobilePay eller bankoverførsel.
Beløbet trækkes ved gennemført køb eller efter nærmere aftale.
5. Levering
Fysiske produkter
Fysiske produkter leveres til den oplyste leveringsadresse inden for aftale.
Digitale produkter
Digitale produkter leveres elektronisk via e-mail eller adgang på hjemmesiden umiddelbart efter betaling.
Ydelser og events
Tidspunkt og sted (fysisk eller online) fremgår af bookingbekræftelsen.
6. Fortrydelsesret
Generelt
Forbrugeren har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven.
Digitale produkter
Ved køb af digitale produkter, hvor leveringen påbegyndes straks, fraskriver kunden sig fortrydelsesretten.
Ydelser, events og undervisning
Fortrydelsesretten gælder ikke for ydelser, events eller undervisning, der leveres på en bestemt dato eller i en bestemt periode.
Specialbestilte varer fra tredjepart
Varer, som hjemtages fra tredjepart på kundens bestilling, herunder varer bestilt specifikt til kunden og tilbudt til en reduceret pris, betragtes som specialbestilte varer.
For disse varer gælder ingen fortrydelsesret, og bestillingen kan ikke annulleres, fortrydes eller returneres, når købet er gennemført.
Dette gælder ikke, hvis varen er behæftet med fejl eller mangler. I sådanne tilfælde gælder købelovens almindelige regler om reklamation.
7. Aflysning og ændringer (ydelser og events)
Tilmelding til workshops, events og sessioner er bindende.
Ved aflysning fra kundens side refunderes beløbet som udgangspunkt ikke, medmindre andet er angivet.
Virksomheden forbeholder sig retten til at aflyse eller flytte et arrangement ved sygdom, force majeure eller for få tilmeldinger. I sådanne tilfælde tilbydes refundering eller alternativ dato.
Depositum
Ved tilmelding til retreats betales den samlede pris ved booking.
Af det samlede beløb anses 30 % som depositum.
Depositummet fungerer som reservation af plads og dækning af planlægnings- og forberedelsesomkostninger, herunder udgifter til indkvartering, og er derfor ikke-refunderbart, uanset årsag til aflysning fra kundens side.
Ved aflysning refunderes den resterende del af beløbet ikke, medmindre andet er angivet.
Såfremt retreatet aflyses af virksomheden, refunderes hele det indbetalte beløb.
8. Reklamation
I henhold til købeloven ydes der 2 års reklamationsret på fysiske varer.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget eller burde være opdaget.
9. Ansvarsbegrænsning
Deltagelse i undervisning, træning og events sker på eget ansvar. Kunden er selv ansvarlig for at vurdere egen fysiske og mentale form.
Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert udførelse eller manglende hensyntagen til egne begrænsninger.
10. Immaterielle rettigheder
Alt materiale (tekst, billeder, video, lyd, programmer, koncepter m.m.) tilhører virksomheden og må ikke kopieres, distribueres eller anvendes kommercielt uden skriftlig tilladelse.
11. Persondata
Virksomheden behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Se privatlivspolitik for yderligere information.
12. Lovvalg og værneting
Eventuelle uoverensstemmelser søges i første omgang løst i dialog og med respekt for begge parter.
Hvis enighed ikke kan opnås, afgøres sagen efter dansk ret med Aarhus som værneting.